lørdag den 16. april 2011

Røgeovn

Sidste år besluttede vi os for, at vi i år skulle have en røgeovn. Vi nåede ikke selv at røge inde ved hytten i Neriunaq, og vi var nødsaget til at betale os fra det.
Lige nu skal jeg have besluttet mig for, om det skal være en manuel røgeovn, en halvautomatisk eller en fuldautomatisk sag. Umiddelbart er jeg tiltrukket af den fuldautomatiske, som jeg tror passer bedre til vores travle hverdag. Omvendt er den vanvittig dyr i briketter, så nu må vi se.

Jeg har kig på flere modeller. I den automatiske udgave kigger jeg på Bradley, som jeg tror vil kunne løse vores behov. Der er så bare lige det med prisen på briketterne. I den manuelle ende kigger jeg på Tommerup Røgeren, som er mere økonomisk i brug, og som med dens opbygning også er lidt lækker. Den ser robust ud, og det at den er bygget på Fyn - det lyder også lidt robust... øøh...?

Vi er så heldige at mine forældre også er interesseret i en røgeovn, og når vi nu bor så tæt på hinanden, har vi besluttet os for at gøre det til et fælles projekt. Jeg glæder mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar