Jagt og fiskeri har været en helt naturlig del af min barndom. Min morfar var fisker og fanger, mine forældre har altid haft båd, og jeg husker tydeligt som barn, fornemmelsen af at en fisk bed på krogen og den dengang lykkelig uvidenhed om, alt det arbejde der lå i fisken, efter at den var hevet ud af vandet.
Da vi flyttede hjem til Nuuk i januar 2009, havde vi ingen forestilling om, at vi skulle have båd med det samme. Begge vores forældre har båd, og vi troede at det ville være nok for os, at sejle med dem når det lige passede. Men da vinteren var forbi, og skiene pakket langt væk, sad vi begge og sukkede ved synet af bådene der i høj sol og spejlblandt vand, sejlede ud af havnen ved Iggiaa. Endnu mere sukkede vi, når vi sent på eftermiddagen eller hen mod aften, så alle de både der kom hjem igen, ofte læsset med friske fisk, bær og dyr. Der gik ikke lang tid før vi fandt Askaladden, som i dag er vores højtelskede båd, og som vi slet ikke kan forestille os at skulle være foruden.
Sidste år (2010), var første sæson, hvor vi havde båden i vandet fra starten til slutningen af sæsonen. Det var også første sæson, hvor vi oplevede de muligheder for føde, der lå i naturen omkring os. Vi lærte meget sidste år. Vi lærte noget om fangsttidspunkterne. Hvor meget vi kunne tillade os at tage med hjem, når også byttet skulle bearbejdes ved hjemkomst - ofte sent om aftenen. Vi lærte en del om fangst og fiskeri udstyr, steder og tider.
Vi har endnu meget at lære, og vi glæder os til at høste endnu flere erfaringer, så vi endnu engang kan samle forråd til næste vinter.
